Ved Integrativ Krops- og Psykoterapeut Susanne Tylvad-Boesen
Når du udvikler en stressbelastning, uanset om det er en middel- eller alvorlig stressbelastning, så har du haft et overforbrug af dine ressourcer og evner. Du kan begynde at, opleve stresssymptomer som f.eks: dårlig søvn, hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, indre uro, svimmelhed m.fl.
Dette kan ende ud i vedvarende og kroniske symptomer på stress. Alvorlig stress er altså IKKE, som mange tror, en sygdom eller et tegn på svaghed. Men derimod et tegn på en overbelastning forårsaget af mange og gentagne stresspåvirkninger over en længere periode.
Når du er overbelastet og har udviklet alvorlig stress, har du brug for hjælp til din stress.
Stress kan være en belastningsreaktion, der stammer fra dit arbejde eller dit privatliv, hvor du gentagne gange over tid, er udsat for mange stresspåvirkninger. Eller det kan være en kombination af begge ting, herunder måden, hvorpå du tænker om de forskellige situationer.
Dine egne tanker kan også medføre en overbelastning med stress. Hvis du eksempelvis har tendens til, at bekymre dig rigtig meget om forskellige ting, kan disse bekymringer alene medføre, at du udvikler stress.
Grunden til dette er, at din hjerne ikke kan kende forskel på, om det er noget, du tænker, eller om det er noget, der sker i virkeligheden. Derfor går din hjerne i “alarmbedredskab”, og din krop begynder at producere stresshormoner.
Grundlæggende er stress en helt naturlig proces, hos mennesker og dyr, der gør, at vi er i stand til at overleve. Ligesom stress også gør, at vi kan yde en ekstraordinær indsats i en presset situation.
Men hvis vi ikke sørger for, at geare ned engang i mellem og får holdt fri, pauser eller får vores søvn etc, så ophobes stressen i vores krop, og vi udsætter os selv for en overbelastning, der kan give langvarig og kronisk stress.
Stress opstår når kravene – både udefra kommende krav og vores egne krav – er større end de ressourcer vi vurderer, vi har til rådighed.
Hvis du overyder i forhold til det, der svarer til dine evner og ressourcer, herunder den tid du har til rådighed, gennem en længere periode, så har du altså stor risiko for udvikling af alvorlig stress.
Hvis du derimod skiftevis over- og underyder i forhold til dine evner og ressourcer, oplever du en sund og naturlig vekselvirkning. Og dermed mindskes sandsynligheden for, at du udvikler stress.
Stress behandling hos mig omhandler både symptom- og årsagsbehandling. Samen arbejder vi arbejder i dybden med at fjerne og ændre på de årsager, der er til din stress. Samtidig arbejder vi med dine konkrete symptomer via samtale, NADA , vejrtrækningsøvelser, kropsterapi mm.